Firmacyklen

Firmacyklen bygger på egne oplevelser af at spilde dyrebar tid, når vi skal gennem København.
Vi har i de seneste år oplevet at trafikken er blevet mere intens og tæt, og at det derfor er blevet svært at komme rundt. I bil er det desuden blevet både dyrt at parkere og svært at finde en parkeringsplads.

Firmacyklen er et tilbud om at skabe en smart løsning på den moderne virksomheds transportbehov. En løsning som tilfører virksomheden værdi i form af mindre spildtid, sundere medarbejdere og større synlighed.

Erik Hentze
Firmacyklen

 

Løsningen

Firmacyklen sælger kvalitetscykler til virksomheder, institutioner og organisationer, som ønsker et tohjulet visitkort og medarbejdere der oser af sundhed og stil.
 
Med Firmacykler i jeres virksomhed får I den hurtigste og mest fleksible transport gennem byen, og I opnår god reklame og et grønt image med de stilfulde cykler.

Firmacyklen tilbyder løbende vedligeholdelse af cyklerne, så de altid er i topform. Vi designer desuden skilte til cyklerne, så de træder markant frem i bybilledet med jeres virksomhedslogo, slogan og farver.

 

... og fordelene

Cykling er den mest energieffektive transportform, som findes. Desuden er det billigt at cykle. Virksomheder sparer i større byer både tid og penge ved at cykle når medarbejderne skal rundt.

Firmacyklen giver virksomheden en nem og ideel mulighed for at skabe en stilfuld, sund og grøn profil. Transportomkostningerne reduceres, og firmacyklerne indgår i virksomhedens sundhedsfremmende initiativer.

Bonusgevinsten er mere motiverede medarbejdere og mindre transporttid for den enkelte. Ofte giver den daglige cykelmotion mere initiativrige medarbejdere med mindre stress og sygefravær.

Grønt image på to hjul
Firmacyklen kan leveres med eget virksomhedslogo, slogan og farver. Jeres firmacykler kommer derved til at fungere som virksomhedens visitkort i bybilledet og bliver samtidig forbundet med de miljø- og sundhedsværdier, der er knyttet op om cykling. Virksomheden får et grønt imageløft både i medarbejdernes og i omverdenens øjne og cyklerne bliver en del af virksomhedens markedsføring.

Virksomheden kan desuden indgå en serviceaftale med Firmacyklen, så cyklerne bliver holdt i topform.